Skråpuder

En skråpude - også kaldet en siddekile - støtter ryggens naturlige svaj og fremmer en korrekt siddestilling, hvilket kan forebygge smerter og spændinger i ryg og lænd. Vælg mellem flere forskellige højder.

Vis som

Få en bedre holdning med en skråpude

Smerter i ryggen har det med at komme snigende i takt med alderen. Problemerne er ikke forårsaget af sidste gang, du sad ned på en uhensigtsmæssig måde, men derimod de sidste mange gange sammenlagt – altså en kulmination af dine mindre gode siddevaner.

Hvis du oplever smerter i ryg og lænd er der heldigvis hjælp at hente, og her er en skråpude en rigtig god og nem investering i at forbedre din holdning.

Her er nogle af de vigtigste fordele ved at anvende en skråpude:

  • Forbedret kropsholdning: Støtter en naturlig rygsøjlekurve og reducerer belastning på ryggen.
  • Reducerer rygsmerter: Aflaster rygsøjlen og lindrer smerter ved længere tids siddende.
  • Forebygger dårlig blodcirkulation: Lettere trykket på benene og hoften, hvilket kan reducere hævelse og åreknuder.

Med en skråpude eller en såkaldt siddekile opnår du et hensigtsmæssigt svaj i lænden, som medvirker til at forebygge skader i ryggens mange led og muskulatur hele vejen op.

Skråpuder anbefales især af ergoterapeuter og kiropraktorer, som et led i en behandling. En skråpude kan dog også med stor fordel anvendes som et forebyggende redskab, inden problemerne for alvor melder deres ankomst i kroppen. På den måde gør du en aktiv indsats for at reducere eventuelle rygproblemer.

Hvordan virker en skråpude?

Mange mennesker tænker ikke over, hvordan de belaster deres ryg i hverdagen, da der som regel skal mange dårlige holdningsmæssige vaner til, at ryggen reagerer med smertesignaler.

De fleste almindelige stole er desværre ikke indrettet til at støtte lænden på en god måde, og derfor oplever mange at få smerter ved at sidde ned – også selvom de ikke føler, de sidder decideret forkert.

En skråpude virker ved at løfte dig lidt op, så lænden belastes langt mindre og du sidder anatomisk korrekt. En stor fordel er også, at den hjælper med at ændre dine siddevaner og gør dig mere opmærksom på, hvordan du sidder i hverdagen, også når du ikke bruger siddekilen.

For personer, der sidder meget ned – f.eks. kørestolsbrugere, ældre mennesker, chauffører eller kontorarbejdere er en skråpude en rigtig god løsning til at opnå en bedre holdning og dermed skåne ryggen mod evt. fejlstillinger eller skavanker. En skråpude kan med fordel anvendes af alle, som sidder meget ned i løbet af dagen.

Når du lægger puden i din stol, skal du sørge for, at den brede ende er mod ryglænet, så du kommer til at sidde i lidt mere fremoverbøjet stilling.

Hvilken højde skråpude skal jeg vælge?

På denne side finder du et mindre udvalg af skråpuder til mange forskellige behov i højderne 5, 6 og 7 cm, som falder under kategorien lave siddepuder.

En lav skråpude (ca. 5-8 cm) er velegnet til personer, der har brug for en mild hældning for at forbedre siddestillingen og lette trykket på rygsøjlen. Den giver en mere naturlig bækkenstilling og er ideel til dem, der sidder i længere tid ved et skrivebord eller har brug for ekstra støtte uden at ændre siddepositionen drastisk.

Hvis du anvender en skråpude for første gang, så anbefales det at vælge den laveste. Skråpuder kan godt kræve lidt tilvænning, så det er, ligesom med det meste andet, godt at starte småt og så forøge højden løbende efter behov. Hvis du leder efter en skråpude til bilen kan det også anbefales at vælge en lidt mindre i højden, da sæderne i bilen som regel er lidt skråtstillede på forhånd.

Gør noget godt for din krop og bestil en smart siddekile i dag. Din ryg og krop vil takke dig for det.